Vi hjælper klimamødet til bords

By 6. december 2012Nyheder

Den 7. til 18. december 2009, mødes verdens ledere til COP15 klimatopmødet i København. I den forbindelse har kunsthåndværkeren Tyge Axel Holm i 2 år arbejdet på et 5,5m bredt rundt bord med 25 stole, som i fredags den 4. december blev stillet op i Bella Center i København.

Bordet kommer i centrum de sidste 4 dage af forhandlingerne, hvor det forventes at toppolitikerne mødes omkring bordet, til de afsluttende forhandlinger.

Vi blev på anbefaling af Bruun Rasmussen betroet den ansvarsfulde opgave, at transportere bordet fra Tyge Axel Holms værksted på Bornholm, til Bella Center i København, hvor det står på et podie ved indgangen.

Bordet blev transporteret i flere dele. Selve bordpladen består af 30 dele, der hver især blev pakket ind i tæpper. Understellet blev ligeledes pakket i mange dele, og hver stol blev pakket i tæpper, og kørt i hver sin papkasse. Selve transporten blev foretaget i en seperat bil fra Bornholm.

Når klimamødet er vel overstået, henter vi bordet igen og bringer det videre til næste destination.

Læs mere om bordet på Tyge Axel Holms hjemmeside.

About Mikkel Hansen