A Race Against Breast Cancer

By 14. maj 2013Nyheder

Hver dag dør i gennemsnit tre kvinder af brystkræft i Danmark. Verdens forskere søger stadig efter en kur på den frygtede sygdom og fonden A Race Against Breast Cancer er sat i verden for at samle penge ind til fordel for forskning i brystkræft. Og det rykker! Stadig flere kvinder overlever – men brystkræft er stadig en hyppig dødsårsag for kvinder i Danmark

Søndag den 2. juni 2013 afholder fonden for anden gang en catwalk, hvor skaldede kvinder er modeller for den nyeste mode, de fedeste kjoler og det hippeste design. Catwalken har to formål: Dels at samle penge ind til fordel for forskning, og dels at nedbryde det tabu, der stadig findes omkring skaldede kvinder.

Hvor og for hvem?
Sted: Axelborg Vesterbrogade 4A
Dato: 2. juni 2013 fra kl. 16.00 til ca. 17.30
Alle er velkomne – billetter kan købes her fra den 26 marts.

Til fordel for den gode sag, støtter vi arrangementet med transport af de kjoler, som kvinderne skal bære på catwalken.

Læs mere om A Race Against Breast Cancer på deres hjemmeside, og bliv fan af dem på Facebook.

About Mikkel Hansen