Vi søger en chauffør med erfaring fra transportbranchen, som har kompetencer og lyst til at arbejde med skrøbelige varer, kunst, antikviteter og uemballerede møbler.

Jobbet

Vi arbejder med transport af kunst, designmøbler, antikviteter og skrøbelige varer generelt. Vores kunder forventer, at de ofte unikke og dyre varer, de køber, bliver transporteret og behandlet med professionel omhu. Det vil derfor være en fordel, hvis du har kendskab til ovennævnte forretningsområde og har forståelse for, at transportopgaverne ofte kræver omhyggelig planlægning samt detaljeorienteret pakning og forsendelse.

Det daglige arbejde består i håndtering, af- og pålæsning samt transport af kunst, antikviteter, møbler og auktionsvarer. Vi kører generelt med uemballerede varer og håndterer alt i hånden. Det forventes derfor at du er i stand til at pakke en bil forsvarligt, samt at du er i god fysisk form.

Som chauffør hos os, kommer du til at møde nye mennesker hver dag. Vi servicerer nogle af landets største auktionshuse og gallerier, såvel som virksomheder og privatpersoner af forskellig karakter, hvorfor vi lægger stor vægt på at du er serviceminded, har godt humør, og kan begå dig naturligt blandt forskellige kundegrupper.

Du vil primært komme til at køre i København og Sjælland, men længere ture på 1-2 dages varighed rundt i Danmark, Sverige og Tyskland kan forekomme. Derudover vil der være dage hvor du kommer til at gå på lageret og indgå i det team, som hjælper med intern omrokering, generel oprydning, samt af- og pålæsning fra andre chauffører og biler.

Arbejdspladsen

JH Transport er en familie- og ejerledet virksomhed, som har eksisteret siden 1980. Vores hovedkontor er i Ishøj, som vil være din daglige base, men vi opererer med egne biler og mandskab i hele landet samt i størstedelen af Vesteuropa. Vi beskæftiger i dag over 30 medarbejdere.

Virksomheden er præget af en uformel og åben omgangstone med frihed under ansvar og med en professionel tilgang til alle kunder og opgaver uanset størrelse og beskaffenhed. På samme måde er den daglige dialog blandt medarbejderne i JH Transport åben, ligefrem og med kort vej fra idé til handling og beslutning om udførelse.

Formelle krav

Kørekort: B (BE/C/C1 er ikke et krav, men et stort plus).

Sprog: Dansk og engelsk (læse/tale/skrive/forstå).

Helbred: God fysisk form.

Formalia

Ansøgning skal sendes skriftligt med CV til job@43735555.dk. Ansøgninger der ikke sendes skriftligt vil blive afvist.

Løn efter overenskomst (3F/DTL Transportoverenskomsten).

Stillingen søges besat hurtigst muligt.

About Mikkel Hansen